Bemærk!Dette indhold er relevant for Clipchamp til personlige konti. Prøv dette link, hvis du leder efter oplysninger om Clipchamp til arbejdskonti.
På denne side
Vil du gerne fange din målgruppes opmærksomhed og konvertere nysgerrige kundeemner til loyale kunder? Med produkt- og softwaredemovideoer kan du opnå dette med en enkelt video. Demovideoer kan bruges til at fremhæve funktioner eller løse problemer samt fremme folks engagement med dit brand. Men en god demovideo handler ikke kun om at vise dit produkt frem. Den skal få seerne til at tænke: "Jeg har brug for det her i mit liv!".
I denne vejledning løfter vi sløret for hemmelighederne bag at lave virkningsfulde produktvideoer, fremhæver de utrolige fordele ved dem og kommer med eksempler, du kan bruge som inspiration til at lave dine egne videoer. Derudover gennemgår vi, hvordan du opretter din egen produktdemovideo ved hjælp af Clipchamp-videoeditor, som hjælper dig med nemt at oprette skærm- og webcamoptagelser.
Hvad er en produktdemovideo?
I en digital verden med fuld fart fremad kan produktdemoer være deciderede game-changere for virksomheder. Disse dynamiske visuelle præsentationer er ikke bare marketingmateriale – de er effektive historiefortællingsværktøjer, der omdanner komplekse funktioner til simple og fængslende fortællinger, som fastholder dit publikums opmærksomhed og fremmer konverteringer.
Essensen af en produktdemovideo
En produktdemovideo er en visuel præsentation af dit produkts egenskaber, funktionalitet og unikke værdi. Her får du mulighed for at:
fremhæve dit produkts bedste egenskaber i praksis
demonstrere, hvordan det løser problemer i den virkelig verden
vise, hvor nemt det er at bruge, og dets brugervenlige grænseflade
præsentere de håndgribelige fordele, det tilbyder potentielle kunder.
Demovideoer er særligt afgørende for softwareplatforme. De bygger bro mellem komplekse teknologiske løsninger og din målgruppes behov i hverdagen, så det er nemt at forstå, hvad det kan bruges til. De er nyttige til onboarding og kundeoplysning, og så kan de hjælpe dit team gennem salgstragten.
Sådan laver du virkningsfulde produktdemoer
Det er både en kunst og en videnskab at lave en produktdemovideo, der skiller sig ud. Her kan du se, hvad du bør fokusere på:
Fortællende struktur: Flet dit produkt ind i en overbevisende historie, hvor der er fokus på de problemer, det løser, og de forbedringer det giver i brugernes liv. Vælg et marketingmål for din video, såsom promovering eller uddannelse.
Brugercentreret tilgang: Indram dit produkts funktioner med hensyn til fordele for brugeren, og besvar det afgørende spørgsmål: "Hvad får jeg ud af det?"
Kortfattet budskab: Hold din video fokuseret på det mest relevante, så du udviser respekt for seernes tid og samtidig sikrer maksimal indvirkning.
Visuel appel: Brug visuelle elementer i høj kvalitet, uanset om det er finpudsede skærmoptagelser, live-action-optagelser eller en blanding af begge dele. Benyt lag af animeret tekst, pile og grafik for at skabe tydelighed og engagement.
Opfordring til handling: Vejled seerne i, hvad de skal gøre som det næste, f.eks. tilmelde sig for at få en gratis prøveversion, bede om en demo eller foretage et køb.
Tilgængelighed: Tilføj voiceovers og automatiske undertekster, så seerne nemmere kan forstå dine demovideoer, uanset hvordan de har nemmest ved at lære.
Fordele ved produktdemovideoer
Øget forståelse blandt kunder
88 % af videomarkedsførere siger, at videoindhold har hjulpet dem med at øge brugernes forståelse af deres produkt eller tjeneste. Ved at demonstrere visuelt, hvordan dit produkt fungerer, kan du forklare svage punkter og hjælpe potentielle kunder til at forstå værdien på hurtig og effektiv vis.
Højere engagements- og konverteringsrater
Videoer på sociale medier deles oftere end opslag med tekst og billeder tilsammen. Dette øgede engagement kan føre længere ned i salgstragten, og 82 % af seerne vil være mere tilbøjelige til at købe et produkt, efter de har set en demovideo.
Forbedret kundefastholdelse
Brug af videoer til onboarding af kunder kan i væsentlig grad reducere antallet af supportforespørgsler. Faktisk siger 66 % af videomarkedsførere, at video har hjulpet dem med at reducere antallet af supportforespørgsler. En godt udarbejdet demovideo kan fungere som et fremragende onboardingværktøj, der hjælper nye brugere med at komme hurtigt i gang.
Øget kendskab til brandet og SEO
Op mod 90 % af videomarkedsførere beretter, at videoer har øget kendskabet til deres brand. Og derudover vil websteder med videoindhold med 30 gange større sandsynlighed rangere på den første side med Google-søgeresultater. Ved at oprette engagerende og informative demo videoer kan du forbedre dit brands synlighed og føre mere organisk trafik til dit websted.
Tre demovideoformater, du kan prøve
1. Forklarende "sådan gør du"-videoer
Hvis du vil lave en enkel og effektiv video, der demonstrerer et produkt eller forklarer, hvordan man udfører en specifik opgave eller forstår et bestemt koncept, så er en "sådan gør du"-video det perfekte format."Sådan gør du"-videoer er ekstremt populære videoer med fokus på undervisning og kundeservice eller ofte stillede spørgsmål på YouTube.
2. Markedsføringsdemovideoer
Markedsføringsdemovideoer er ideelle til at vise dit publikum, hvordan dit produkt eller din tjeneste kan opfylde deres behov og give en nyttig løsning på få sekunder.Ligesom "sådan gør du"-videoer fremhæver markedsføringsdemovideoer produktet i praksis, men de fokuserer dog mere på de fordele, som produktet giver.
3. Trinvise slideshowvideoer
Præsenter dine vejledninger og instruktioner tydeligt i en trinvis slideshowvideo. Dette format er velegnet til undervisningsvideoer til skolebrug samt til medarbejdere i virksomheder til at formidle processer og undervisningsindhold. Slideshows kan vise processen trinvist med tekst, billeder, videoer og grafik.
Eksempler på gode produktdemovideoer
Discord
Discord dækker hurtigt onboarding og centrale funktioner med en meget tiltalende voiceover tilsat et par sjove vittigheder. Denne produktdemo er mere en salgsdemo, og den er i højere grad udarbejdet til potentielle kunder end eksisterende brugere.
Superhuman
Superhuman drejer sig om at spare tid på mails, så det giver god mening, at videoen med produktdemonstrationen af deres nye funktion med kunstig intelligens går lige til sagen. På lidt over et minut præsenterer de den nye funktion med brug af energisk musik og eksempler, som deres målgruppe nemt kan relatere til.
Clipchamp
Nu vi taler om kunstig intelligens, så fører Clipchamp brugerne gennem dets funktion til automatisk oprettelse, som er drevet af kunstig intelligens. Denne mere personligt tilpassede demo er længere og giver brugere og videoskabere en trinvis vejledning til at forbedre deres korte videoer.
Hvis du vil have mere inspiration, kan du læse denne blog, som deler de bedste produktdemovideoer. Nu, hvor du ved, hvad der karakteriserer en god produktdemovideo, er det tid til at lave din egen. Se, hvordan du hurtigt kan oprette en demovideo i vores brugervenlige videoeditor.
Sådan redigerer du en demovideo
Trin 1. Importér videoer, vælg optagelser fra en mediesamling, eller optag en video
Hvis du vil importere dine egne videoer, som allerede er optaget, skal du klikke på knappen Importér medier på fanen Medier på værktøjslinjen for at gennemse filer på din computer eller oprette forbindelse til dit OneDrive.
Du kan også bruge royaltyfri medier fra mediesamlingen. Klik på fanen Indholdsbibliotek på værktøjslinjen, og klik på rullepilen for visuelle elementer og derefter på videoer eller baggrunde. Gennemse også de forskellige samlingskategorier ved hjælp af søgelinjen.
Hvis du gerne vil lave din demovideo ved hjælp af skærm- og kameraoptageren, skal du klikke på fanen Optag og opret og derefter klikke på indstillingen Skærm- og kameraoptager. Følg anvisningerne på skærmen for at optage din skærm og med dit webcam. Når du er færdig, vil optagelsen automatisk blive føjet til din tidslinje. Du kan finde mere hjælp i bloggen om skærm- og kameraoptagelse.
Når du er klar, kan du trække dine videoer over og slippe dem på tidslinjen.
Trin 2. Tilføj tekst og grafik
Du kan føje tekst til din instruktionsvideo ved at klikke på tekstfanen på værktøjslinjen og derefter vælge en titel til din demovideo. Vi anbefaler at bruge nederste tredjedel i undertekstkatoegorien til din titel. Træk og slip titlen på tidslinjen, og rediger derefter din tekst på tekstfanen på egenskabspanelet. Du kan også bruge en brandet skrifttype, justere tekststørrelsen og -farverne med nogle få klik.
Du kan tilføje klistermærker og annotationer ved at klikke på fanen Indholdsbibliotek på værktøjslinjen og derefter klikke på fanen Visuelle elementer i rullemenuen. Træk og slip en annotation til tidslinjen.
Trin 3. Tilføj voiceover i din demo
Opret en realistisk voiceover til din video med nogle få klik ved hjælp af kunstig intelligens. Klik på fanen Optag og opret, og klik derefter på indstillingen Tekst til tale. Fanen Tekst til tale vises på egenskabspanelet. Vælg derefter din stemme, juster tonehøjden, og indtil tempo. Skriv derefter videomanuskriptet eller voiceoverteksten i tekstfeltet, og klik på eksempelknappen for at høre din voiceover. Klik på knappen Gem for at føje din voiceover til din video.
Hvis de visuelle elementer i din demo er mere som en slideshowvideo, kan du overveje at tilføje dæmpet baggrundsmusik sammen med din voiceover. Du skal bare klikke på fanen Indholdsbibliotek på værktøjslinjen, og derefter klikke på rullemenuen for musik for at søge efter et musiknummer.
Trin 4. Tilføj videoeffekter og overgange
Vælg mellem et udvalg af overgange og videoeffekter for at pifte din demovideo op. Klik på fanen Overgange på værktøjslinjen, og træk og slip derefter en overgang til tidslinjen mellem to klip. Overgangen vil automatisk klikke på plads. Rediger varigheden af din overgang på fanen Overgange på egenskabspanelet.
Trin 5. Se en forhåndsvisning af din video, og gem den
Før du gemmer din nye instruktionsvideo, skal du sørge for at få en forhåndsvisning ved at klikke på knappen Afspil. Når du er klar til at gemme, skal du klikke på knappen Eksportér og vælge en videoopløsning. Vi anbefaler, at du gemmer alle videoer i en videoopløsning på 1080p for at få den bedste kvalitet. Betalende abonnenter kan gemme i en videoopløsning på 4K.
Fortsæt med at lære at lave virksomhedsvideoer såsom uddannelsesvideoer, eller lær at lave videoer hurtigere med de intuitive funktioner baseret kunstig intelligens i Clipchamp.
Begynd at oprette din demovideo i dag med Clipchamp helt gratis, eller download Clipchamp-appen til Windows.